Race report: 1/2 Ironman Aalborg 2012

Det er ingen hemmelighed, at motivationen og gejsten ikke var på sit højeste i race-week – jeg var nærmest ligeglad. Jeg oplevede problemer i min højre fod efter KMD 4/18/4, som gjorde at jeg tog en rolig uge mere end planlagt – jeg havde logisk nok nogle bekymringer omkring dette.
Om dagen var CG (min makker) og undertegnede på tour for at se på grej i Aalborg og omegns cykelbikse, samtidig med at der blev spist massive mængder carbs primært i form af pasta – faktisk ligesom de foregående dage, naturligvis i selskab med TdF på flimmeren. Derudover skulle alt det praktiske ordnes; tøj skulle pakkes, energidrik blandes, cyklen tjekkes en sidste gang etc. Lørdag aften hentede vi startenumre ved 17-tiden, og samtidig fik vi tjekke skiftezonen og svømme set-uppet ud – bummelum også var glæden, adrenalinet og ikke mindst fokus på det rette sted. Jeg var helt overgearet, da vi efter at have kørt cykelruten i bil en sidste gang, kom hjem igen – det var utroligt at Sine min kæreste kunne holde mig ud.
Da numrene var sat på cyklen og mit løbsbælte klargjort, stod den på et sidste måltid, inden jeg ved 21-tiden ramte opladeren. Vækkeuret blev sat til 04:55, så der var god tid til at få noget mad inden bike check-in mellem kl. 6-7. Jeg faldt først i søvn ved 22-tiden, men sov godt, og var overraskende nok, udhvilet da vækkeuret ringede.
Et dejligt bad også stod den på boller med Nutella og Ribena saftevand.

0615 trillede vi de ca. 2 km fra mig og over til Aalborg Rugby stadion, hvor skiftezonen var. Cyklerne blev “tjekket ind”, og det var lige ved nød og næppe at min makkers cykelhjelm blev godkendt. Hjelm, nummer, cykel- og løbesko blev placeret så mindst mulig tid skulle bruges i T1 og T2 (skiftene fra svøm til cykel og fra cykel til løb). Herefter tog jeg min dunk med energidrik med væk fra alt virevaret, der var omkring skiftezonen, for bedre at kunne forberede mig mentalt.
0740 var der racebriefing, hvor reglerne og forventningerne til stævnet lige blev ridset op af dommerne og arrangørerne. Efterfølgende fik jeg pludselig lidt travlt, da kroppen skulle smøres ind i vaseline for at undgå skavsår fra våddragten, inden starten kl. 0800.
Svømmeruten med vandstart, en firkant med to langsider, skulle svømmes to gange. 2 min inden start fik vi lov til at gå i vandet, hvilket var lige sent nok, da en kæmpe flok mennesker skulle nå 50-100M ud i vandet – jeg selv nåede derud, og fik meldingen om at der var 1 min igen – jeg fandt plads i 2.-3. række. Pludselig lød start hornet (jeg havde måsket regnet med en nedtælling), og svømmestarten blev skudt i gang. Jeg var spændt på starten ift. slåskamp, men sådan blev det ikke egentlig ikke – pr. automatik gav jeg folkene omkring mig plads, hvilket var en god investering i forhold til kræfter, da jeg max 20 sekunder efter, havde massere af plads. Det var umuligt at navigere efter bøjen, da man simpelthen ikke kunne se den for vandplaskeri, der kunne med fordel være placeret en ekstra bøje. Det eneste der var at gøre, var at svømme efter folkene foran, og satse på at de var på rette kurs. Første runde var et helvede, hvor jeg måtte kæmpe for hvert eneste tag, desuden fandt jeg aldrig, som håbet, en gruppe at svømme med. Efter første runde så jeg på uret, 16:45-ish, meget bedre end jeg havde turde håbe på. I løbet af anden runde fandt jeg mig tilpas, stadig alene, i vandet – jeg nød det på ingen måde, men jeg fik tankerne flyttet over mod, at det snart var overstået, og cykelturen ikke var langt ude i fremtiden. Halvvejs på anden runde havde jeg en lille slåskamp med en klaphat, der flere gange slog til mine fødder – jeg fik nok og valgte at markere mig med et spark, hvorefter han valgte at svømme indover mig. Så var det ligesom det.
Jeg kom op lettere svimmel, som altid, når jeg har ligget i vand, hvor sigtbarheden er elendig. Tiden sagde 34-ish min, og jeg havde trods manglende rytme svømmet hurtigere end ventet. Der var langt (ca. 200M) fra vandet op til starten af skiftezonen, og dermed hvor ens svømmetid blev registreret, så min officielle svømmetid er længere end tiden i vandet (35:13 min). Våddragten blev, på løbeturen fra vandet og op til skiftezonen, taget af ned til hoften, således at den bare skulle trædes af når jeg nåede cyklen. Jeg valgte bevist grundet våde fødder at cykle uden strømper, men at trække i cykelskoene også løbe i dem. Tingene i T1 forløb glat, tiden blev 1:41 min og kunne sikkert gøres kortere, men jeg tog det med ro og huskede alt derinde.

Cyklingen havde jeg set frem til; vejret var perfekt, minimalt med vind også havde jeg følt mig stærk på cyklen op til – jeg var klar til at køre en hurtig tid. Desuden blev cyklingen brugt som middel til at komme igennem svømningen. Cykelruten var ud fra byen og ud mod Nørholm, hvor der skulle køres en rundstrækning x 4, inden vi kunne vende tilbage til skiftezonen.
Planen var fra start at komme sikkert igennem byen og ikke mindst alle de mange sving, og herefter tage det lidt med ro indtil der kom styr på pulsen. Mine pulsmålinger kunne jeg ikke bruge til en skid, vandet fra svømmeturen må have påvirket pulscensoren, den lå på 223 og alt muligt latterligt højt, så jeg måtte klare mig uden. De første 5-10 km lå jeg bag ved en, naturligvis mere end 10M bag, da jeg ikke på nogen måde ville risikere en 4-min straf for at drafte. Jeg havde mest af alt lyst til at rykke forbi, men blev bagved – jeg havde lovet mig selv at tage den med ro i starten. Vi lå vel omkring 34-35 km/t. Efter 10 km begyndte han at falde i tempo, og samtidig var det simpelthen begyndt at blive for afslappende for undertegnede, så jeg besluttede mig for at begynde at trykke til den, og lå nu på 38-39 km/t – det var også her jeg begyndte på at indtage energi. Jeg kørte med en koncentreret blanding i en dunk med streger på, der indikerede hvor meget jeg som UDGANGSPUNKT skulle drikke pr. 30 km suppleret med en 750mL vand dunk. Jeg begyndte derfor at overhale en del, bare på bakken mellem Nørholm kirke og skole overhalede jeg to, som var gået helt ned i fart. Jeg kom hurtigt op til en “gruppe” af folk, der lå og kørte et passende tempo – jeg blev derfor bagved dem, da det ville kræve alt for mange kræfter at begynde at overhale.
15 km inde overhalede jeg, som ventet min makker, han er hurtig i vandet! Jeg fik råbt god tur efter ham, mens han gav mig meldingen om at han havde svømmet 28 min (hans mål var 30 min), inden jeg blæste forbi. Kort efter var første runde overstået i noget, der føltes som få minutter.
Anden runde holdt jeg tempoet, og nogle af de foranliggende begyndte at falde i tempo, så valget om at rykke forbi var simpelt. Efter 30 km var første dunk med vand drukket, og som planlagt modtog jeg en ny ved væskedepotet – det gik glat. Der var massere af frivillige, der stod klar med dunke både med vand og med energidrik – det var yderst optimalt og godt arbejdet!
Herudover lå jeg med rent overskud og kørte 38-40 km/t alt i mens jeg nød turen i fulde drag, da jeg godt kunne mærke at det ville blive en hurtig/kort fornøjelse. Da cykelturen ikke var på en lukket rute, var jeg spændt på, om man ville blive generet af trafikken, men kæmpe ros til arrangørerne; i alle sving stod der flere frivillige og hjemmeværnsfolk, der styrede trafikken med hård hånd.
Efter 45 km kom der nogle af de stykker, som jeg havde ligger bagved og overhalede mig igen. Den ene på en potent argon 18, fik lige råbt til mig, at han lige havde haft tissepause – det kunne jeg sgu da se på hans ene ben, det var driv vådt, haha. Jeg valgte at blive bag disse indtil et par km inde i 3. omgang, da jeg følte alt for meget overskud, og jeg så da heller ikke mere til denne gruppe under cyklingen. Der var massere af opbakning på cykelruten, både fra familie, venner og ikke mindst folk, der blot var på ruten for at skabe en god stemning.
I slutningen af 3. omgang var der en gut på en S-works shiv, der forsvandt ind i buskene foran mig i et sving – det så farligt og alvorligt ud. Jeg var i tvivl om jeg skulle stoppe, for at se hvordan han havde det, men jeg valgte “Missionen før manden”, og heldigvis for det, fordi midt inde i 4. og sidste omgang kom han blæsende forbi mig. Hans tøj var revet i stykker, men der var tilsyneladende intet sket med ham. Sidste omgang gik hurtigt, og jeg valgte at tage det med ro ind igennem byen, med fokus på et let gear og høj kadence, således at jeg var bedst klar til løbet. Jeg har aldrig haft så meget overskud efter at have kørt så stærkt på cyklen, det føltes som en træningstur på 1 time med 31-32 km/t. Forskellen var bare at jeg nu havde kørt 37 km/t i snit i 90 km, og det er regnet fra jeg kom ud af skiftezonen, og skulle bruge tid på at komme op på cyklen, og ligeledes den anden vej. Min måling fra min EDGE 500 siger 37,5 km/t fra jeg sad på cyklen til jeg stod af.

Med massere af overskud løb jeg ind i skiftezonen endnu en gang, hvor kæreste og familie stod og heppede, brugte 1:38 min i T2 og var på vej ud på de afsluttende 21 km.

Hvor svært kan det være? Det var min tanke, da jeg forlod T2.

Da jeg i Oktober-November startede på mit Triathlon eventyr; brugte utallige timer i svømmehallen, hvor jeg stadig ikke rykkede mig, løb ind i en løbeskade i form af løberknæ, har jeg ikke altid kunnet se lyset. Men da jeg er af den overbevisning, at man kan hvad man vil, så har jeg altid vidst, at jeg nok skulle lære at svømme, komme min skade kvit, samt lære at tackle motivationskriserne undervejs.
Med oprejs pande løb jeg ud på de 21 km, som var en 10,5 km ud-hjem rute ned langs Limfjorden, der skulle løbes to gange. Jeg startede ud med at løbe de første kilometer i et tempo, der lå tættere på 4 end 04:30/km, efter 3-4 km kom jeg ind i rytmen. Overgangen kan sammenlignes med at have ligget med 160 km/t på motorvejen og nu pludselig skal ind og holde fartgrænser på 50 km/t inde i byerne. Jeg mærkede lidt til foden i starten, men det forsvandt efterhånden, som den blev ordentlig varm.
Jeg fandt ind i et fornuftigt pace, revurderede min energiplan undervejs – planen var at jeg skulle spise en gel kort før jeg nåede ende punkterne for her at supplere med vand. Dog fik jeg det dårligt bare ved tanken om gels, så jeg valgte at nuppe et glas energidrik ved ende depoterne – samtidig kunne jeg mærke at jeg på ingen måde manglede energi. Desuden røg der et glas vand udover kroppen for at køle – det fungerede perfekt. Mellem de to ende depoter, var der et rent vand depot, her nuppede jeg to glas, det ene tog jeg et par tåre af, mens det andet blev brugt til køling.
Undervejs blev jeg overhalet af nogle løbere med højt tempo, og det påvirkede mig ikke – jeg holdt mit pace. Kunne de holde hjem med det pace de løb i, var de bedre end mig og ellers ville jeg hente dem igen – nogle så jeg aldrig igen, mens jeg undervejs hentede hovedparten, da de var gået helt ned i tempo. Flere af dem var nået så langt som til at gå, og det var der desuden også mange andre, der gjorde. Jeg oplevede først smerten med 6-7 km igen, da en kæmpe vabel på min venstre trædepude sprang, jeg havde længe kunne mærke vablerne på begge fødder, men det påvirkede først mit løb, da den ene her sprang. Det blev en smertefuld hjemtur, men efter vendepunktet ude ved Restaurant Elbjørn på Aalborg Havn, fandt jeg mig en hare, der lå i pace 04:40/km, det gjorde ondt i foden, men jeg bed tænderne sammen og fortsatte efter ham. 2500M før mål, hvor vand depotet var, valgte min hare at stoppe op, hvilket jeg ikke havde planer om, så jeg fortsatte alene indtil 1500M før mål, hvor jeg valgte at åbne op for det sidste. Tilskuerråbene gav én et boost, og man glemte alt om smerten, og fortsatte med kroppen i den auto-pilot mode, som den havde været i, i de sidste +4 timer. På de sidste hundrede meter inden mål, stod hele min familie, kæreste og venner. Jeg løb indover stregen i tiden 4:40:44 – det var en fed oplevelse, vejret var perfekt, alt var perfekt og det havde været en goddag, hvor alt det hårde arbejde viste, at det ikke havde været forgæves!

Overblik

Svøm	T1	Bike	T2	Run	Total
35:13	01:41	02:26:06	01:38	01:36:02	04:40:44

Alle resultater kan ses her: http://aalborgtriathlon.dk/wp-content/uploads/2012/07/DMHalvIM-Aalborg-2012-Mænd.pdf

Galleri
Billeder fra dagen kan ses her: http://imgur.com/a/RfiU7

/Lund