TRILAB.dk

“Synes godt om” TRILAB.dk på facebook og meld Jer som følgere på bloggen: www.TRILAB.dk

Status på første sæson som triatlet

Det er tid til at gøre status over min første sæson som triatlet, en sæson som bød på lidt af hvert, både op- og nedture af den ene eller anden karakter. Samtidig skal der ses videre mod sæsonen 2013, hvor jeg har debut på ironman distancen.

Sæsonen der er gået

Ønsket havde længe været at begynde at konkurrere på den ene eller anden måde igen, nogle glædelige år med styrketræning, CrossJizz og lignende uden egentlig at have noget mål med galskaben, begyndte at løbe ud i sandet. Der skulle findes noget nyt, noget hvor der var et konkret mål med min træning, og triatlon var flere gange på tegnebrættet, men på daværende tidspunkt var der ikke den rette grobund for projektet (motivation, pengene til projektet, folk at træne med osv.)
I forbindelse med at jeg startede på fys-studiet sommeren 2011, blev min mountainbike for 3. gang stjålet efter bare to dage, og det gav lidt sig selv at det ikke ville give mening at købe endnu en for at få den stjålet igen. Samtidig “mødte” jeg Henrik, som var inde i triathlon og på daværende tidspunkt lige havde gennemført Challenge Copenhagen. Der var pludselig ikke så meget at overveje længere, andet end hvilken cykel jeg skulle have, hvad målet indenfor triatlon skulle været, og nåja så skulle jeg lære at svømme crawl først 😉
Som skrevet i tidligere indlæg, så var der mange træninger, hvor jeg ikke rykkede mig overhovedet på svømningen, men med hjælp fra Henrik og masser af research på diverse svømmesites og youtube begynde teknikken at blive bedre, og jeg slappede mere af i vandet, hvilket gjorde vejrtrækningen mindre presset. Samtidig gik løbet også strygede indtil jeg røg ind i min første overbelastningsskade, et løberknæ, som jeg kun kan takke mig selv for. Svømningen fik derfor ekstra fokus, og d. 25. febuar nåede jeg første milepæl, som på mange måder var en lettelse, og et bevis på at alt det hårde arbejde havde båret frugt – det gav foralvor troen på, at jeg nok skulle nå mit mål, som var blevet sat til at køre 1/2 Ironman i Aalborg d. 8. juli på under 5 timer.

I starten af januar kom løberknæet igen efter to måneder pause og en forsigtig optrapning (syntes jeg selv), jeg gav det endnu en måned til halvanden endnu jeg begyndte en meget konservativ og kedelig plan, som skulle vise sig at give pote. Det betød dog noget for mit løbe niveau, at jeg først begyndte at starte mit løb op igen i Marts med start på 15 min løb 2-3 gange om ugen også en 5-10% øgning af tiden pr. uge. Jeg nåede aldrig rigtig at få noget tempo i mit løb, som jeg havde villet.

Cykelsæsonen startede i april, men på grund af det noget ustadige danske vejr, var der hele uger, hvor man ikke kom på landevejen. Heldigivis havde alt det hårde arbejde på spinningscyklen båret frugt, og jeg var godt kørende på de første cykeltræninger med cykelklubben (aacrm), og ikke mindst havde jeg selvtilliden på cyklen.

Mit første tegn på en god cykelform kom i forbindelse med en wattmax test, som viste at trådte markant flere watt end jeg gjorde inden jeg startede med at spinne. Senere fik jeg målt mit kondital ved VO2max til 64,9. Trods den manglende løbeform viste det sig ved UCN’s SUNDspurt, at den ikke var så elendigt, som jeg troede, her løb jeg sub40 på min første tur, hvor målet var en all-out 10’er.

Sæsonen store mål (sub5 1/2 IM Aalborg) nærmede sig, men 2 uger første skulle vi køre KMD 4/18/4 inde i Aalborg centrum, et løb jeg havde tilmeldt mig for at få øvet skiftende. Få timer inden start får vi en melding om, at svømningen er aflyst grundet forhøjet mængder E. coli i Limfjorden, det var ikke noget der passede mig, men omvendt kunne jeg heller ikke gøre noget ved det.
Racet blev i stedet duathlon med 400M svømningen erstattet af 1km løb. Det var ikke en distance der lå til mig, men det blev et for mit vedkommende en all-out præstation helt ude på grænsen, hvor Henrik og undertegnede løb ind som 2- og 3’er, godkendt præstation og formen var på sit rettet. Hvad værre var, at jeg pådrog mig en mindre skade i min højre fod, som endnu en gang gjorde at jeg måtte holde pause fra mit løb, hvilket ikke var optimalt 2 uger før sæsonens store mål.

Sæsonens mål blev indfriet med glans og 20 min hurtigere end målet, alt dette kan læses her: Race-report 1/2 ironman Aalborg. Efter Aalborg blev jeg ramt af ironman blues, hvor jeg stort set ikke gad at træne, i starten prøvede jeg at presse på, men det medførte kun at jeg slet ikke gad. Jeg valgte at acceptere det, og stille til start i Silkeborg på den dagsform, man kunne præstere når man på 6 uger kun har trænet det, som man op til Aalborg trænede på en uge.
Motivationen til i det hele taget at kører Silkeborg var aldrig rigtigt tilstede, og forsvandt helt og aldeles da vi stod ved skiftezonen på race-morgen og det pissede ned i lårfede stråler – jeg blev straffet på ikke at være ordentligt forberedt – det var lærerigt og modbydelig hårdt både mentalt og fysisk. Mere kan læses her: race report Silkeborg triathlon

Sæsonen blev sluttet af med en knæskade, som endnu en gang var selv forskyldt, da man ikke kan forvente at kroppen er klar på 21 km ugen ordentlig træning.

Det har været en god og lærerig sæson, omend den sluttede lidt trist. Jeg er nu fuldt restitueret fysisk og mentalt, og er så småt begyndt at løbe stille og roligt igen, derudover står den på styrke, og ikke mindst er jeg ved at finde ud af, hvilken cykel jeg skal køre på i 2013.

Sæsonen 2013

Det helt store mål i 2013 bliver Challenge Roth, og ikke mindst alle forberedelserne frem mod racet, jeg glæder mig og tror på projektet!
Derudover regner jeg med at skulle køre Jels duathlon (med mindre vejret er lort), en række mini tri-konkurrencer i foråret, også slutter jeg sæsonen af i Silkeborg, hvor jeg på nuværende tidspunkt kun regner med at køre den kvarte distance.

Konkurrencer 2013

Jels Duatlon
En masse mini tri-konkurrencer
Challenge Roth
1/4 IM Silkeborg

Mere om sæsonen 2013 kommer senere, når den er lagt helt på plads.

Desuden skal der lyde en stor tak til SuperBest Aabybro, som har sponsoreret CEP race-dragter til os på bloggen.

Tag desuden et kig forbi trilab.dk

Uge 37: Opsamling

Jeg er så småt tilbage i træningsøjemed igen, og knæet er i bedring – jeg mærker faktisk ikke det store til det pt. og vigtigst af alt, så bliver det mindre for hver dag. Jeg har bestemt mig for, at starte op med endnu en stille omgang optrapning af mit løb, for at undgå alle de overbelastningsskader, som jeg åbenbart ikke kan være foruden, når jeg begynder at løbe mere. Forskellen på denne sæson og sidste er, at jeg gerne denne sæson har den nødvendige tid til optrapningen, hvis jeg ellers bare fortsætter med at være tålmodig – dette skal også gerne medføre, at jeg kan løfte mit løbeniveau. Styrketræningen vil være på sit højeste her i ‘preparation’-perioden og skal gerne nå sit maksimale i ‘base 1’-perioden, hvorefter den blot står på vedligeholdelse. Jeg har kørt en tilvænningsperiode de sidste par uger, hvor jeg primært har brugt maskiner, og føler nu at jeg tålmodigt kan begynde at fokusere på frivægtsøvelserne. For mere info omkring planlægning af styrketræning kan jeg anbefale at kigge her: http://trilab.dk/category/styrketraening/

Jeg er pt. uden cykel (hvis vi ser bort fra min citycykel), da jeg har solgt min racer, så jeg kan få en triathlon cykel når Canyon kommer med deres nye modeller. Dog kan jeg ikke afvise, at cykling i skole på en gammel tung citybike også er træning, som bliver til 20 km/dag, derfor kommer den med i min samlede ugentlige tid.

Svømningen har været meget på et minimum den sidste tid, og her skal jeg til at i gang igen – jeg har bestilt en pullboy og et par håndpadler så jeg kan få mere fokus på at forbedre min teknik.

Min sæsonplan er endnu ikke fastlagt, men når den er, skal jeg nok smide den op.

/Lund

TriLab.dk: Nye artikler

Til alle bloggens læsere,

Vi har skrevet en del nye indlæg inde på TriLab.dk. Det nyeste omhandler Self-myofascial release, og kan læses her. Tjek siden ud, og husk at “synes godt om” på Facebook.

Min egen træning er så småt begyndt igen – jeg er ved endnu en gang at optrappe løbet med min MEGET konservative tilgang, og derudover er jeg begyndt på en omgang styrketræning, som skal gøre mig top-tunet til forberedelserne frem mod Roth.

Jeg smider en uge-update når ugen er slut.

/Lund

Race report: 1/2 Ironman Silkeborg 2012

Mine forberedelser var elendige, ganske enkelt, ingen motivation og problemer med mit venstre knæ efter Aalborg. Min log fortæller mig, at jeg har svømmet <15 km, cyklet <300km og løbet <2 timer. Mine forventninger var derfor ikke specielt store, men jeg mente at det var realistisk at gennemføre på <5t 15min på ren dagsform – jeg havde bare ikke helt sat mig ind i løberuten.

Aftenen forinden er en kammerat og jeg tilmeldt pasta party efterfulgt af et foredrag af Torbjørn Sindballe, og jeg håber inderst inde, at det kan få gnisten og gejsten frem – men foruden at det var et godt foredrag, så har det ikke pillet ved min motivation, ok så.

På dagen skal starten heldigvis først gå kl. 10, hvilket gør, at man ikke skal op kl. lort om natten. Da vi rammer skiftezonen ser det ud til at klare op, men det viser sig hurtigt at være en fejlbedømmelse, fordi kort efter står det ned i lårfede stråler – JUBIII, specielt for en mand der på ingen måde er motiveret for det race, der skal til at ske. Egentlig overvejer jeg mest af alt at gå op og melde, at jeg dropper at race. Heldigvis klare det op til klokken bliver 10, og svømningen bliver skudt i gang. Som i Aalborg, føles svømningen som lort, og jeg finder aldrig ind i en rytme. Denne gang var der også en del flere slåskampe, der skulle kæmpes undervejs. Jeg afslutter svømningen på 35-ish inden jeg skal en tur i T1, ingen katastrofe på nogen måde.

T1 bliver en længerevarende affære, hvor alt mit skiftetøj er drivvådt – jeg bestemmer mig for, at nøjes med at tage ærmer på, og der går lidt tid med det. Vejen fra min plads og ud af skiftezonen er lang, men det går ok.

På cyklingen starter vi ud med at cykle på en cykelsti, hvor der kun er ringe plads til at overhale og endnu værre, så er folk ikke specielt flinke til at holde til højre. Min puls er alt for høj, og mine ben er pressede, det føles som om, at der er en der står med en nål og prikker ned i mine lår – jeg fortsætter i håbet om, at det går væk, når vi kommer over alle de mange bakker, der var i starten af ruten. Smerten i lårene bliver ved indtil 15 km, hvor jeg får bare en smule hul igennem til benene, desværre kun i et par kilometer inden syren/smerten igen er der – jeg kan ligeså godt begynde at vænne mig til det. På anden runde begynder der, at være total kaos på ruten – der begynder at komme folk ud på cykelstien, som kører 1/4 IM distance, og der opstår en del farlige situationer, hvor man simpelthen er nødt til at bremse helt op for at undgå at komme tilskade – det burde kunne løses på en smartere måde.
Anden runde bliver i takt med at trætheden melder sig også en kamp om hele tiden at overhale folk på 1/4 IM, som kun er ude for at hygge sig. På de lange lige stykker begynder vinden nu også at være en faktor, da den sidder lige i snotten af en. Med 15 km igen af anden runde, beslutter jeg mig for, at sætte mig op på cyklen, og rulle stille og roligt tilbage, da jeg godt kan regne ud, at de 21 km løb i forvejen nok skal blive en dræber. Jeg sætter cyklen med 32-ish km/t i snit.

Mit T2 skift bliver lidt mere smooth end mit T1, uden dog at være hurtigt på nogen måde. Jeg sidder på røven og tager strømper på, og kan allerede her godt mærke, at krampe i lårene bliver en faktor. Ligeledes er jeg spændt på, hvordan mit venstre knæ reagere – der er nok at glæde sig til.

Allerede halvvejs ud mod første vendepunkt, oplever jeg en krampe i venstre baglår, da jeg skal op ad en stejl bakke. Jeg forsøger at strække benet ud, men må bare erkende, at mit venstre forlår nu bare går i krampe. Min første tanke er, at udgå, da der trodsalt kun er 3-4 km hjem til skiftezonen, omvendt vil det også være en skuffelse for mig selv ikke at gennemføre. I stedet for at udgå får jeg bugt med kramperne i denne omgang, og går derfor op ad bakken. Efter bakken følger et længere lige stykke, som gør at jeg finder ind i en rytme i et tempo omkring 5 min/km, herefter lukker jeg mig helt ind i mig selv, med tanken om, at dette er sæsonens sidste ræs, og at jeg bare skal igennem på bedste vis – detaljerne kan jeg derfor ikke huske. Efterfølgende går det dog bedre, jeg finder rytmerne på de lige stykker i et pace på omkring 5 min/km, tager depoterne i løb, og oplever kun kramper i baglåret 4 gange mere på de 21 km.

Jeg kommer ind i tiden: 5t:22m:25s, med en kæmpe mæssig erfaring. Udbyttet af dette race var langt større end i Aalborg, hvor alt gik glat. Jeg var dybt hele vejen, og jeg overvandt min indre monolog: “Udgå nu” vs. “fortsæt”.

Set i bagklogskabens lys, så burde jeg nok være udgået, da jeg i dag har store smerter i mit venstre knæ, b.la. har det medført et par natte med meget ringe søvn. Smerten undervejs må være overskygget af mine krampeproblemer.

Hvis jeg ender i Silkeborg næste år, bliver det kun på 1/4 IM distancen.

Lancering af TriLab.dk

Hej alle,

Endelig kan vi nu præsentere vores hemmelige projekt, som er en side omhandlende triatlon. Siden vil blive anderledes end denne, da den ikke vil handle om os, men i stedet vil byde på artikler om alt triatlon-relateret. Siden vil primært beskæftige sig med triathlon, men vi vil ikke afvise, at den viden du finder på siden vil kunne overføres til andre sportsgrene.

Der er ikke andet at sige end: Smut ind på TriLab.dk, og lad os høre, hvad I synes.

Husk at “Synes godt om” TriLab på Facebook.

Vi ser frem til at samarbejde med jer derude.

/Henrik og Lund

Det nye!

Hvaså?! Er folk klar til se at, hvad det er vi har gået og puslet med?

Motivationsbrist i forberedelserne til Silkeborg triathlon.

Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet noget her på bloggen. Den primære grund er, at jeg simpelthen ikke har fået lavet noget træning, der har været værd at skrive hjem om.

Motivationen har været i bund efter min tilfredsstillende præstation i Aalborg. Det er desværre lidt noget skidt, eftersom jeg skal kører 1/2 IM i Silkeborg 26. august.
I starten, efter 2 uger helt off fra træningen (mest af alt grundet smadrede fødder), forsøgte jeg at presse en masse træningspas ind, for at forsøge at tvinge motivationen frem – denne approach havde dog bare den modsatte effekt. Jeg har derfor fundet mig tilrette og accepteret den manglende motivation, og derved den manglende træning – så er der også rigelig med tid til at se OL, slappe af og finde ny energi!
Silkeborg har hele tiden været tænkt som et race, hvor det primære er mere erfaring, og sådan er det stadig – måske får jeg mig, grundet de dårlige forberedelser, en ordentlig lærestreg måske ikke? En ting er jeg dog ret overbevist om, og det er, at efter Silkeborg uanset resultat, så kommer motivationen til at gennemføre de bedst mulige forberedelser frem mod Challenge Roth 14. aug 2013, og det er vigtigst for mig!

Jeg oplevede problemer med mit venstre knæ, både ved gang og løb efter Aalborg. Det er nu en uge siden jeg sidst mærkede noget til knæet ved gang, så jeg jogger mig en tur senere i dag, for lige at teste og se, hvordan knæet har det.
Næste uge tager jeg til Aarhus ned til en kammerat, hvor den står på en masse træning, inden jeg drager en tur til kbh sammen med fruen, og her står den på alt andet end træning – naturligvis har jeg fået arrangeret at vi skal ind og kigge lidt Challenge Copenhagen. Herefter har jeg et par dage, hvor jeg kan træne maksimalt igennem inden RACE-WEEK og massive mængder kulhydrater igen er en realitet.

Vi ses derude!

/Lund

I will Challenge Roth 14. Juli 2013

Det er nu officielt, at jeg skal kører Challenge Roth 14. Juli næste år. Det bliver min første ironman, og jeg er sikker på, at det nok skal blive godt. Mål, forventninger etc kommer der naturligvis mere omkring senere.

Tiden efter 1/2 Ironman Aalborg
Mine muskler omkring baller og hofter var en smule ømme efter racet – ømheden var allerede væk efter et par dage. Mine fødder er først nu ved at være helet nogenlunde efter alle de blodvabler jeg pådrog mig under de 21 km løb i Aalborg – det betyder også at sidste uge var ren rest, lige foruden en 2 km svømmetur og 2 timers rolig på cyklen. Indtil weekenden kunne jeg ikke gå normalt på mine fødder på grund af smerterne, og jeg tænker naturligvis i løsninger ift. at undgå at smadre mine fødder næste gang.

Hvaså nu?
Næste stop er som bekendt 1/2 Ironman Silkeborg, og jeg kan vist godt erkende, at min motivation nærmest ikke er tilstede disse dage. Jeg har i dag været ude at svømme i friluften, men måtte simpelthen droppe det sidste af programmet, fordi jeg simpelthen ikke gad. Jeg tager en uge mere lidt lyst betonet, og håber på at motivationen kommer af sig selv – min erfaringer siger mig, at det ikke hjælper at presse på, det gør kun tingene værre. Jeg må gøre, hvad jeg kan på at samle min ressourcer mod Silkeborg, selvom jeg måske allerede i mit hovede er i gang med forberedelserne til Roth næste år.

Derudover er der nogle nye ting i støbeskeen, som jeg ikke kan afsløre hvad er endnu.

Race report: 1/2 Ironman Aalborg 2012

Det er ingen hemmelighed, at motivationen og gejsten ikke var på sit højeste i race-week – jeg var nærmest ligeglad. Jeg oplevede problemer i min højre fod efter KMD 4/18/4, som gjorde at jeg tog en rolig uge mere end planlagt – jeg havde logisk nok nogle bekymringer omkring dette.
Om dagen var CG (min makker) og undertegnede på tour for at se på grej i Aalborg og omegns cykelbikse, samtidig med at der blev spist massive mængder carbs primært i form af pasta – faktisk ligesom de foregående dage, naturligvis i selskab med TdF på flimmeren. Derudover skulle alt det praktiske ordnes; tøj skulle pakkes, energidrik blandes, cyklen tjekkes en sidste gang etc. Lørdag aften hentede vi startenumre ved 17-tiden, og samtidig fik vi tjekke skiftezonen og svømme set-uppet ud – bummelum også var glæden, adrenalinet og ikke mindst fokus på det rette sted. Jeg var helt overgearet, da vi efter at have kørt cykelruten i bil en sidste gang, kom hjem igen – det var utroligt at Sine min kæreste kunne holde mig ud.
Da numrene var sat på cyklen og mit løbsbælte klargjort, stod den på et sidste måltid, inden jeg ved 21-tiden ramte opladeren. Vækkeuret blev sat til 04:55, så der var god tid til at få noget mad inden bike check-in mellem kl. 6-7. Jeg faldt først i søvn ved 22-tiden, men sov godt, og var overraskende nok, udhvilet da vækkeuret ringede.
Et dejligt bad også stod den på boller med Nutella og Ribena saftevand.

0615 trillede vi de ca. 2 km fra mig og over til Aalborg Rugby stadion, hvor skiftezonen var. Cyklerne blev “tjekket ind”, og det var lige ved nød og næppe at min makkers cykelhjelm blev godkendt. Hjelm, nummer, cykel- og løbesko blev placeret så mindst mulig tid skulle bruges i T1 og T2 (skiftene fra svøm til cykel og fra cykel til løb). Herefter tog jeg min dunk med energidrik med væk fra alt virevaret, der var omkring skiftezonen, for bedre at kunne forberede mig mentalt.
0740 var der racebriefing, hvor reglerne og forventningerne til stævnet lige blev ridset op af dommerne og arrangørerne. Efterfølgende fik jeg pludselig lidt travlt, da kroppen skulle smøres ind i vaseline for at undgå skavsår fra våddragten, inden starten kl. 0800.
Svømmeruten med vandstart, en firkant med to langsider, skulle svømmes to gange. 2 min inden start fik vi lov til at gå i vandet, hvilket var lige sent nok, da en kæmpe flok mennesker skulle nå 50-100M ud i vandet – jeg selv nåede derud, og fik meldingen om at der var 1 min igen – jeg fandt plads i 2.-3. række. Pludselig lød start hornet (jeg havde måsket regnet med en nedtælling), og svømmestarten blev skudt i gang. Jeg var spændt på starten ift. slåskamp, men sådan blev det ikke egentlig ikke – pr. automatik gav jeg folkene omkring mig plads, hvilket var en god investering i forhold til kræfter, da jeg max 20 sekunder efter, havde massere af plads. Det var umuligt at navigere efter bøjen, da man simpelthen ikke kunne se den for vandplaskeri, der kunne med fordel være placeret en ekstra bøje. Det eneste der var at gøre, var at svømme efter folkene foran, og satse på at de var på rette kurs. Første runde var et helvede, hvor jeg måtte kæmpe for hvert eneste tag, desuden fandt jeg aldrig, som håbet, en gruppe at svømme med. Efter første runde så jeg på uret, 16:45-ish, meget bedre end jeg havde turde håbe på. I løbet af anden runde fandt jeg mig tilpas, stadig alene, i vandet – jeg nød det på ingen måde, men jeg fik tankerne flyttet over mod, at det snart var overstået, og cykelturen ikke var langt ude i fremtiden. Halvvejs på anden runde havde jeg en lille slåskamp med en klaphat, der flere gange slog til mine fødder – jeg fik nok og valgte at markere mig med et spark, hvorefter han valgte at svømme indover mig. Så var det ligesom det.
Jeg kom op lettere svimmel, som altid, når jeg har ligget i vand, hvor sigtbarheden er elendig. Tiden sagde 34-ish min, og jeg havde trods manglende rytme svømmet hurtigere end ventet. Der var langt (ca. 200M) fra vandet op til starten af skiftezonen, og dermed hvor ens svømmetid blev registreret, så min officielle svømmetid er længere end tiden i vandet (35:13 min). Våddragten blev, på løbeturen fra vandet og op til skiftezonen, taget af ned til hoften, således at den bare skulle trædes af når jeg nåede cyklen. Jeg valgte bevist grundet våde fødder at cykle uden strømper, men at trække i cykelskoene også løbe i dem. Tingene i T1 forløb glat, tiden blev 1:41 min og kunne sikkert gøres kortere, men jeg tog det med ro og huskede alt derinde.

Cyklingen havde jeg set frem til; vejret var perfekt, minimalt med vind også havde jeg følt mig stærk på cyklen op til – jeg var klar til at køre en hurtig tid. Desuden blev cyklingen brugt som middel til at komme igennem svømningen. Cykelruten var ud fra byen og ud mod Nørholm, hvor der skulle køres en rundstrækning x 4, inden vi kunne vende tilbage til skiftezonen.
Planen var fra start at komme sikkert igennem byen og ikke mindst alle de mange sving, og herefter tage det lidt med ro indtil der kom styr på pulsen. Mine pulsmålinger kunne jeg ikke bruge til en skid, vandet fra svømmeturen må have påvirket pulscensoren, den lå på 223 og alt muligt latterligt højt, så jeg måtte klare mig uden. De første 5-10 km lå jeg bag ved en, naturligvis mere end 10M bag, da jeg ikke på nogen måde ville risikere en 4-min straf for at drafte. Jeg havde mest af alt lyst til at rykke forbi, men blev bagved – jeg havde lovet mig selv at tage den med ro i starten. Vi lå vel omkring 34-35 km/t. Efter 10 km begyndte han at falde i tempo, og samtidig var det simpelthen begyndt at blive for afslappende for undertegnede, så jeg besluttede mig for at begynde at trykke til den, og lå nu på 38-39 km/t – det var også her jeg begyndte på at indtage energi. Jeg kørte med en koncentreret blanding i en dunk med streger på, der indikerede hvor meget jeg som UDGANGSPUNKT skulle drikke pr. 30 km suppleret med en 750mL vand dunk. Jeg begyndte derfor at overhale en del, bare på bakken mellem Nørholm kirke og skole overhalede jeg to, som var gået helt ned i fart. Jeg kom hurtigt op til en “gruppe” af folk, der lå og kørte et passende tempo – jeg blev derfor bagved dem, da det ville kræve alt for mange kræfter at begynde at overhale.
15 km inde overhalede jeg, som ventet min makker, han er hurtig i vandet! Jeg fik råbt god tur efter ham, mens han gav mig meldingen om at han havde svømmet 28 min (hans mål var 30 min), inden jeg blæste forbi. Kort efter var første runde overstået i noget, der føltes som få minutter.
Anden runde holdt jeg tempoet, og nogle af de foranliggende begyndte at falde i tempo, så valget om at rykke forbi var simpelt. Efter 30 km var første dunk med vand drukket, og som planlagt modtog jeg en ny ved væskedepotet – det gik glat. Der var massere af frivillige, der stod klar med dunke både med vand og med energidrik – det var yderst optimalt og godt arbejdet!
Herudover lå jeg med rent overskud og kørte 38-40 km/t alt i mens jeg nød turen i fulde drag, da jeg godt kunne mærke at det ville blive en hurtig/kort fornøjelse. Da cykelturen ikke var på en lukket rute, var jeg spændt på, om man ville blive generet af trafikken, men kæmpe ros til arrangørerne; i alle sving stod der flere frivillige og hjemmeværnsfolk, der styrede trafikken med hård hånd.
Efter 45 km kom der nogle af de stykker, som jeg havde ligger bagved og overhalede mig igen. Den ene på en potent argon 18, fik lige råbt til mig, at han lige havde haft tissepause – det kunne jeg sgu da se på hans ene ben, det var driv vådt, haha. Jeg valgte at blive bag disse indtil et par km inde i 3. omgang, da jeg følte alt for meget overskud, og jeg så da heller ikke mere til denne gruppe under cyklingen. Der var massere af opbakning på cykelruten, både fra familie, venner og ikke mindst folk, der blot var på ruten for at skabe en god stemning.
I slutningen af 3. omgang var der en gut på en S-works shiv, der forsvandt ind i buskene foran mig i et sving – det så farligt og alvorligt ud. Jeg var i tvivl om jeg skulle stoppe, for at se hvordan han havde det, men jeg valgte “Missionen før manden”, og heldigvis for det, fordi midt inde i 4. og sidste omgang kom han blæsende forbi mig. Hans tøj var revet i stykker, men der var tilsyneladende intet sket med ham. Sidste omgang gik hurtigt, og jeg valgte at tage det med ro ind igennem byen, med fokus på et let gear og høj kadence, således at jeg var bedst klar til løbet. Jeg har aldrig haft så meget overskud efter at have kørt så stærkt på cyklen, det føltes som en træningstur på 1 time med 31-32 km/t. Forskellen var bare at jeg nu havde kørt 37 km/t i snit i 90 km, og det er regnet fra jeg kom ud af skiftezonen, og skulle bruge tid på at komme op på cyklen, og ligeledes den anden vej. Min måling fra min EDGE 500 siger 37,5 km/t fra jeg sad på cyklen til jeg stod af.

Med massere af overskud løb jeg ind i skiftezonen endnu en gang, hvor kæreste og familie stod og heppede, brugte 1:38 min i T2 og var på vej ud på de afsluttende 21 km.

Hvor svært kan det være? Det var min tanke, da jeg forlod T2.

Da jeg i Oktober-November startede på mit Triathlon eventyr; brugte utallige timer i svømmehallen, hvor jeg stadig ikke rykkede mig, løb ind i en løbeskade i form af løberknæ, har jeg ikke altid kunnet se lyset. Men da jeg er af den overbevisning, at man kan hvad man vil, så har jeg altid vidst, at jeg nok skulle lære at svømme, komme min skade kvit, samt lære at tackle motivationskriserne undervejs.
Med oprejs pande løb jeg ud på de 21 km, som var en 10,5 km ud-hjem rute ned langs Limfjorden, der skulle løbes to gange. Jeg startede ud med at løbe de første kilometer i et tempo, der lå tættere på 4 end 04:30/km, efter 3-4 km kom jeg ind i rytmen. Overgangen kan sammenlignes med at have ligget med 160 km/t på motorvejen og nu pludselig skal ind og holde fartgrænser på 50 km/t inde i byerne. Jeg mærkede lidt til foden i starten, men det forsvandt efterhånden, som den blev ordentlig varm.
Jeg fandt ind i et fornuftigt pace, revurderede min energiplan undervejs – planen var at jeg skulle spise en gel kort før jeg nåede ende punkterne for her at supplere med vand. Dog fik jeg det dårligt bare ved tanken om gels, så jeg valgte at nuppe et glas energidrik ved ende depoterne – samtidig kunne jeg mærke at jeg på ingen måde manglede energi. Desuden røg der et glas vand udover kroppen for at køle – det fungerede perfekt. Mellem de to ende depoter, var der et rent vand depot, her nuppede jeg to glas, det ene tog jeg et par tåre af, mens det andet blev brugt til køling.
Undervejs blev jeg overhalet af nogle løbere med højt tempo, og det påvirkede mig ikke – jeg holdt mit pace. Kunne de holde hjem med det pace de løb i, var de bedre end mig og ellers ville jeg hente dem igen – nogle så jeg aldrig igen, mens jeg undervejs hentede hovedparten, da de var gået helt ned i tempo. Flere af dem var nået så langt som til at gå, og det var der desuden også mange andre, der gjorde. Jeg oplevede først smerten med 6-7 km igen, da en kæmpe vabel på min venstre trædepude sprang, jeg havde længe kunne mærke vablerne på begge fødder, men det påvirkede først mit løb, da den ene her sprang. Det blev en smertefuld hjemtur, men efter vendepunktet ude ved Restaurant Elbjørn på Aalborg Havn, fandt jeg mig en hare, der lå i pace 04:40/km, det gjorde ondt i foden, men jeg bed tænderne sammen og fortsatte efter ham. 2500M før mål, hvor vand depotet var, valgte min hare at stoppe op, hvilket jeg ikke havde planer om, så jeg fortsatte alene indtil 1500M før mål, hvor jeg valgte at åbne op for det sidste. Tilskuerråbene gav én et boost, og man glemte alt om smerten, og fortsatte med kroppen i den auto-pilot mode, som den havde været i, i de sidste +4 timer. På de sidste hundrede meter inden mål, stod hele min familie, kæreste og venner. Jeg løb indover stregen i tiden 4:40:44 – det var en fed oplevelse, vejret var perfekt, alt var perfekt og det havde været en goddag, hvor alt det hårde arbejde viste, at det ikke havde været forgæves!

Overblik

Svøm	T1	Bike	T2	Run	Total
35:13	01:41	02:26:06	01:38	01:36:02	04:40:44

Alle resultater kan ses her: http://aalborgtriathlon.dk/wp-content/uploads/2012/07/DMHalvIM-Aalborg-2012-Mænd.pdf

Galleri
Billeder fra dagen kan ses her: http://imgur.com/a/RfiU7

/Lund