Jeg rullede hjemmefra i regnvejr, og mødtes med Lund på hjørnet ved Kvickly. Det havde regnet lidt, men klarede op imens vi sætte cyklerne op i Tjek in. VI fik placeret os tæt på exit og skulle således ikke løbe mange meter i skiftezonen. Alt i alt meget godt.
Vi fik opvarmet grundigt, da arrangementet var lavet om til Duathlon pga. E.Coli i vandet. Så distancerne hed 1km løb – 18 km cykel – 4 km løb. Umiddelbart ikke vand på vores mølle, men når det ikke kunne være anderledes, så var det bare at klø på.
Starten gik og det første der sker, er at jeg bliver knætacklet af en stor tung kvinde. Hun mente at det var genialt at stå oppe foran, jeg mente det var dumt. Men afsted kom jeg, og fik hentet Lund, sammen fulgtes vi til skiftezonen. Vi havde et mål der hed, at vi skulle være ude af T1 på under 4:00 og det nåede vi nemt.
Afsted på cyklen og direkte ind i et mareridt af smerte og manglende hjertekapacitet. Jeg var simpelthen presset som aldrig før. Den manglende krydstræning satte ind her, og jeg var tæt på at koge over. Min krop kunne simpelthen ikke følge med, heldigvis fik jeg fanget Lund og fik et par minutter på hjul. Det gav ro, og kroppen begyndte at fungere optimalt. Faktisk gik det så godt, at vi kørte dagens hurtigste cykelsplit, skiftene medregnet. Hele turen havde vi den senere vinder på hjul, en gang tvang vi ham til at tage en føring, men cykling var klart ikke hans stærke side og vi overtog straks igen arbejdet. Der var ikke meget at gøre ved at han sad på hjul, andet end at koncentrere os om, vores eget race og så ellers presse på, så vi kunne få størst muligt forspring på løbet. Det er ingen hemmelighed, at min styrke er cyklen, og ligeså snart der kom hul igennem til benene, arbejdede de som små kraftværk – ben jeg er stolte af jer!
Efter en fin T2, hvor vi kom nogenlunde igennem, skulle benene for alvor presses. På første løberunde lå Lund og mig side om side, indtil han simpelthen satte et tempo, jeg ikke kunne være med på. Jeg var lidt overrasket over hans løbeform, men hvis han kunne holde den, så var det bare at holde på. Desværre havde han undervurderet distancen lidt, og jeg hentede ham midt på anden omgang. Herfra fulgtes vi til mål, og tog nogle helt sikre 2. og 3. pladser. Der blev løbet 14:45 på de sidste 4 km, hvilket var klart acceptabelt. En lækker præstation, med over 1:30 ned til 4. pladsen.
I mål ventede venner og familie på os. Det var super fedt med så meget opbakning, og selvom vi nok har set lidt pressede ud, så hører man det, hver gang der bliver heppet. Fedt fedt fedt.
Det var ikke et løb, som det jeg normalt deltager i, men der er ingen hemmelighed, at der er store muligheder i både Duathlon og kort distance Tri. Skiftene kan blive øvet og så er det bare skide god træning!
En topplacering til bloggens medlemmer og endnu et race på kontoen – jeg elsker tri 😉